Wroclaw
Allerede for 1.000 år siden var byen et vigtigt center. I 1335 kom den under bøhmisk styre. Gennem århundreder har den på skift hørt til Bøhmen, Østrig og Preussen under navnet Breslau, men den bevarede alligevel sin nære tilknytning til Polen.
Byen led meget store skader under 2. Verdenskrig. I slutningen af krigen besluttede tyskerne at omdanne Breslau til en lukket by. Festtung Breslau.
De fleste civile tyskere blev sendt ud af byen og måtte for en stor dels vedkommende selv vandre vestpå midt I den hårde vinter. Mange omkom undervejs. Imens gik de tilbageværende indbyggere I byen I gang med at befæste den. I slutningen af januar 1945 angreb russerne, men soldaterne I Breslau havde fået ordre til at kæmpe til sidste mand. Derfor blev det en grusom og langvarig kamp fra hus til hus. Først den 6. maj 1945 overgav Breslau sig.
På det tidspunkt var to tredjedele af byen ødelagt.
I årene efter krigen skete der en voldsom udskiftning I befolkning. Den tyske befolkningsgruppe flygtede mod vest, mens polakker I stedet vandrede ind fra de omroder, som dengang blev indlemmet I Sovjetunionen. En meget stor del af Wroclows befolkning stammer fra byen Lvov nær Kiev I det nærværende Ukraine.
Der boer I dag 643 tusind indbyggere I byen, hvilket gør Wroclow
til Polens fjerdestørste by.
Fæstning Breslau
Under de første år af 2. Verdenskrig lå Breslau et godt stykke fra kampzonen og led derfor ikke nævneværdig skade. I løbe af efteråret 1944 blev byen pakket med flygtninge, der strømmede hertil østfra drevet foran Den Røde Hær. I september 1944. nåede befolkningstal soledes op på lidt over en million
Vinteren 44-45 var usædvanlig hård. På det tidspunkt tvangsfjernede nazisterne omkring 700.000 borgere (hvor af mange var civile tyskere) fra byen. En del kom af stel med tog, men der var ikke transportmidler nok, så hovedparten af de mange mennesker måtte selv vandre ud af vejen vestpå. Det hele var et kaos, og vintermarchen fik de forfærdeligsten følger. Man skønnede at omkring 90.000 omkom af kulde og udmattelse på landevejen. Herefter var Breslau en lukket by. Under navnet Festung Breslau skulle den nu være en del af den såkaldte Oder- linje en forsvarslinje hvor soldaterne havde fået ordre til at kæmpetil sidste mand. Tilbage I byen var ca. 200.000 mennesker fra 23 forskellige nationaliteter. De blev brugt som slavearbejdere I forbindelse med omdannelse af byen til fæstning. Tyskerne beordrede til systematisk at brænde inventaret I husene. Herefter lod man en lang række bygninger sprænge I luften. Og midt I selve byen byggede slavearbejderne en landingsbane.
Slaget om Breslau begyndte 27. januar 1945. Midt I februar var hele byen omringet af hvidrussiske tropper. Da de første soldater fra Den Røde Hær trængte ind I selve byen, begyndte der en kamp fra hus til hus. Nu blev flyvepladsen midt I byen taget I brug, men kun en enkelt fly nåede at lette. Det var den, der førte fæstningskommandant I sikkerhed. De 80.000 menige soldater blev tilbage med besked om at kæmpe videre til den bitre ende.
Byen holdt stand til 6. mai 1945. Det var fire dage efter, at Berlin havde kapituleret og dagen efter at det øvrige Tyskland havde overgivet sig. Herefter kunne man begynde at gøre tabet op. Tyskland havde mistet 6000 mand. Russernes tab var på 7000. Men af den civile befolkning havde 170.000 mistet livet. Før slaget var der 30.000 bygninger I byen. Nu lå 21.000 huse I ruiner. Alene I den gamle by var 69 procent af husene ødelagt. Alle jernbanelinjer var forsvundet. Gasforsyningen var smadret. Der kunne ikke skaffes vand. Og der lugtede af døde alle vegne. Man forstå godt at polakkerne har haft brug for at glemme navnet Breslau!!