Uddannelse og praktik
Det var den 22.5. 1953. Mor søgte arbejde i tekstilindustri som syerske og så måtte vi flytte til Bocholt i Westfalen. Der blev jeg i 1954 færdig med folkeskolen. Jeg tog arbejde ved Siemens, for at tjene penge. Den 1. 4. 1957 startede jeg på min uddannelse som barneplejerske. Dertil hørte et praktisk år, og jeg besluttede mig til at tage til Bayern, i et privat fødehjem for (faldne piger) et halvt år, Fürstinde Marie Ilke von Wrede var Jordemor, og hendes trofaste oberschwester Gabriela, drev hjemmet. Der var fødeklinik, og børnehjem,og et opholdsted for de piger af rige familier som boede der indtil de skulde føde. Efter fødselen prøvede fyrstinde meget for at pigerne skulle beholde deres nyfødte. Men ofte blev de på børnehjemmet og blev bortadopteret.
Det var på alle måder en spændende tid for mig. Marie Ilka Furstinde von Wrede var Jordemoder og Leder af hjemmet. Hun havde selv en søn, og man fortalte, at hun som ung var bleven gravid og dermed udstødt af familien. Hun blev Jordemor og startede hjemmet for "faldne piger". Hun var fantastisk, og når hun fortalte hvordan det var at skulde til fødsler i den bayriske skov. Også var det en oplevelse når hele jagtselskabet med heste hunde og jagthorn gjorde deres entre.
Jeg blev sat ind alle steder, også ved fødsler, eller pasning af de nyfødte. Engang havde vi en 1. klasse patient, hun kom fra en slægtsgård og fik tvillinger, -to arvinger. Det var meget vigtigt at vi hele tiden havde styr på hvem der var kommet først til verden, for han skulle jo føre gården videre. Der fødte også en pige fra en bedre familie hun kom fra Berlin to måneder før fødselen. Da hun havde født, kunne hun ikke hurtig nok komme af sted, Fyrstinde gjorde meget for at hun skulde beholde barnet. Men det kom på børnehjemmet, som også hørte under, og blev adopteret til nogle amerikanere.
Jeg havde taget min cykkel med, og når der var fridag cyklede jeg i den skønneste natur i oberbayern. Aftnerne udnyttede vi med at sy tøj om, eller ordne hinandens hår. Da min praktiktid gik mod ende, søgte jeg nye udfordringer. Jeg ville opleve vintersport i Garmisch Partenkirchen, jeg havde søgt, og fik tilsagn!
Men det passede ikke furstinden, du skal ikke komme galt af sted sagde hun, jeg har et godt sted til dig, og det er på Gut Tailing i Ebersberg. Der er tre børn på 5-3-1-som skal passes. De havde godnok en bestyrer som ikke kunne lade barneplejerskerne være, men nu var jeg advaret. Og sådan gik det til at jeg kom til familien Otto von Feury, til Otto Kaj, Isabella og Cornelia.
-Erika
 
Kinderpflegerinnen på udflugt
Feriejob hos Siemens
Entbindungs und Saüglingsheim i Pähl/Oberbayern